kontakt den enkelte behandler direkte her

eller mail til lisemaj@jensen.mail.dk

Lise Maj Jensen

Lise Maj Jensen


Lise Maj Jensen

 

Pga sygdom tager jeg ikke imod henvendelser pt. Jeg henviser venligst til de øvrige psykologer i Psykologhuset.

 

Autoriseret cand.psyk., specialist og supervisor i psykoterapi.

Ph.d. pædagogik

Indehaver af Psykologhuset siden 2001

 

Det var med stor glæde, at jeg i 2001 fik mulighed for at overtage Psykologhuset, et fredfyldt hus med historie og sjæl.

Som du kan se nedenfor tilbyder jeg ikke længere psykoterapi og psykologisk rådgivning til private. Hvis det er dét, du søger, så kontakt venligst én af de andre behandlere i Psykologhuset. Jeg tilbyder primært supervision og kurser for psykologer.

Efter 14 år med fuldtidspraksis valgte jeg i 2013 at søge en stilling, der gav mig mulighed for at arbejde med spædbørn, dvs. hjælpe med tidlig indsats og forebyggelse af psykisk sygdom. 

 Min private praksis er nu bierhverv. Jeg arbejder 32 timer ugentligt  med psykisk syge gravide samt spædbørn/småbørn i alderen 0-3 år, på Spædbarnsafsnittet, afd.A, Børne-og ungdomspsykiatrisk center i Risskov.

 Jeg har ikke længere fast tlf.tid. Jeg træffes bedst pr. mail lisemaj@jensen.mail.dk – eller med lidt tålmodighed via telefonsvarer på tlf. 86891221.

Jeg har tidligere arbejdet med psykologisk rådgivning og terapi på psykodynamisk og kropsorienteret grundlag, samt på grundlag af nyere forskning specielt vedr. traumebehandling. Jeg har arbejdet bredt med angst, stress, traumer, depression, krise, sorg, psykisk sygdom og sundhed, samt personlig udvikling, kreativitet og bevidsthed. Jeg har arbejdet med både børn, unge og voksne.

Som baggrund har jeg mere end 30 års erfaring som psykolog. Jeg har arbejdet bredt med forskning, undervisning, rådgivning, kursusvirksomhed, supervision og terapi. Som privatpraktiserende, som ansat på Danmarks Lærerhøjskole, i et privat konsulentfirma, på PPR/Børnefamiliecenter, på Tandlægeskolen , Århus Universitet (medicinsk psykologi) og på Teachers Ressource Center i Namibia (sydlige Afrika) og senest indenfor spædbarnspsykiatrien. Jeg har været privatpraktiserende på fuldtid fra 1999 –2013.

Jeg er uddannet cand.psyk. 1986, autoriseret af Psykolognævnet og videruddannet specialist i psykoterapi, samt godkendt supervisor i psykoterapi. Forskeruddannet med fokus på kvalitativ metode , Ph.d. i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole. Musiklærer som enkelt-fag ved Blågård seminarium. 3-årig efteruddannelse i tegneterapi ved Brita Jørgensen og 4-årig efteruddannelse i Somatisk orienteret psykoterapi ved Henrik Lauritsen-Katborg og Ingrid Katborg, Institut for somatisk psykologi. Løbende fagligt opdateret via kurser og supervision.

Jeg arbejder bredt på Psykodynamisk grundlag med fokus på relation og kontakt i nuet. Med psykologisk healing, dybdepsykologi, spiritualitet, eksistens. Endvidere er jeg optaget af, hvordan jeg som psykolog og borger kan bidrage til grøn omstilling.

Jeg har særligt været optaget af at arbejde med billeder og kreative processer og forfatter til bogen:

 Triangulær terapi®
En grundbog i tegneterapi for voksne

Medlem af Dansk Psykologforening og dermed underlagt gængse regler om etik og tavshedspligt.